“Bump” på vejen”

Nu nærmer dagen sig for overtagelse af huset. Det sker faktisk i morgen, onsdag den 28.6.2017, kl. 8.00.

Indtil nu har alt bare kørt efter en snor, men i den senere tid har der dog været nogle – skal vi kalde dem “bump på vejen.”

Først viste det sig, for ca. 14 dage siden, at Troldtekt loftpladerne i køkken-alrummet ikke var monteret korrekt i forhold til ovenlysvinduets lysskakt, så maleren ikke kunne færdiggøre den nederste gipspladekant rigtigt. Det resulterede i at de fleste loftplader skulle afmonteres, og en manglende metalliste skulle monteres på kanten af gipspladerne i skakten. Herefter skulle maleren bruge 5-6 dage på at spartle, filte og male lysskakten en gang til. Derefter genmontering af Troldtekt plader. Denne gang nye plader, da de afmonterede ikke kan genbruges. Andre steder i huset skulle loftpladerne justeres lidt.

 

 

 

Lysskakten er ved at være klar igen

Så er de nye plader på plads igen, og alle er glade.

Jeg har tidligere nævnt noget om stikkontakter, der ikke sidder som de skal. Så her er lidt om det.

Kontakter sidder for tæt på bordkant. skal flyttes.

Her er det afstanden mellem to stikkontakter den er galt med. I forhold til den indbyggede kogeplade (skal monteres i hullet under plastdugen) sidder de for tæt. De skal flyttes ud til siden.

Det her taler vist for sig selv. Et billede siger mere end mange ord. Det er en ommer !!

Udvendig er der også et par ting der skal rettes/ordnes.

Bule i tagrende og et nedløbsrør, der er for kort.

Ridser og skrammer i alu rammer ses også. Der er også observeret nogle få murstensfuger, som ikke er helt ok.

Men i det store og hele synes vi at byggeriet er gået godt. Vi har haft gode håndværkerne, der har udført et godt arbejde. Men der er igen tvivl om at en stor og velsmurt organisation som HusCompagniet lægger et stort tidspres på håndværkerne. Det mærkes tydeligt i den daglige kontakt med byggeleder og håndværkere. Vi har også mærket det i forbindelse med at vi valgte vores egen maler, til at udføre alt malerarbejdet. Da vi underskrev kontrakten med HusCompagniet i nov. 2016, fik vi at vide, at det ikke ville være et problem, at vi havde valgt vores egen maler. Virkeligheden blev en anden. Vores kvalitetskrav krævede tid – mere tid end der måske var afsat til opgaven. Det har sammen med de tidligere nævnte problemer med loftplader, mv., givet forsinkelser. Mere forsinkelse end HusCompagniet har brudt sig om. Maleren havnede i spændingsfeltet mellem bygherre og byggefirma.

Som kunder har vi også oplevet at ikke al information når hele vejen ned igennem organisationen fra salgsafdelingen og ud til byggeleder og håndværkerne. Vores erfaring er at det er vigtigt at man som bygherre er meget med på sidelinjen –  hver dag.

Selv om vi formelt overtager huset i morgen, så er alt ikke på plads endnu. Hvidevarer er ikke installeret, men venter til de tidligere omtalte stikkontakter er flyttet, hvilket sker først i næste uge. Da emhætten (en del af hvidevarer) ikke er monteret, kan der ikke blæses isoleringsgranulat ind på loftet. (montøren skal først installere emhætterør på loftet). Der mangler også en del fugearbejde. Maleren er heller ikke færdig med sit arbejde.

Men vi ser frem til dagen i morgen – en vigtig milepæl er nået.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til “Bump” på vejen”

Lys i huset

Så er der strøm i huset og byggestrømmen er afbrudt

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Lys i huset

Oprydning på byggepladsen

Så er skurvognen fjernet

 

og kørepladerne er hentet.

Det er gået hårdt ud over fortovsfliserne. Der er vist nogen som får en regning.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Oprydning på byggepladsen

Lidt forsinkelse

Møde med byggeleder Chr. Hansen i dag.  Det skrider godt fremad. Jesper er fortsat i gang med at male – kun detaljerne mangler. Hårde hvidevarer installeres først i sidste øjeblik før overtagelse, for at minimere risikoen for tyveri og indbrud.

Status er at byggeriet er lidt forsinket, hvilket ikke passer HusCompagmiet ret godt, kan vi forstå. I flg. kontrakten skulle vi have overtaget huset i fredags, den 16.6.2017. Men det sker først sidst i næste uge, altså lige før den 1.7.2017. Årsagen ligger måske lidt i at vi har valgt vores egen maler, Jesper, som ene mand skal male hele huset. Han er grundigt med sit arbejde og går ikke uden videre på kompromis. Vi har en formodning om  at HusCompagniet ville have sat flere mand på opgaven – resultatet kan vi jo af gode grunde ikke sige noget om.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Lidt forsinkelse

Gulve og skabe

 

I mandags (den 12.6) blev der lagt Tarkett plankegulve i stue, soveværelse, walk inn og to værelser. Garant Tæpper i Horsens klarede det hele, inklusiv gulvlister, på en arbejdsdag. Så de har vist haft travlt. Desværre kan jeg ikke vise hele gulvet p.g.a. malerafdækning.

 

 

 

I går torsdag den 15.6. har Schmidt Køkken monteret garderobeskabe i entré og i walk inn.

 

 

De rustfrie køkken bordplader kommer nu mere til deres ret, efter at afdækning er fjernet.

Her et kik ind under køkkenvasken hvor køkkenkværn og Quooker fylder godt.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Gulve og skabe

Det skrider godt fremad.

I denne uge (uge 32) kom mange detaljer ved huset på plads.

Nedløbsrør fra tagrender er sat op.

 

 

 

Tømrerne fik de sidste profilbrædder monteret under udhænget. Sprækken mellem brædderne (rød pil) er til tagventilation. Oven sprækken er lagt et insektnet (næste billede).

Elektrikerne har monteret spots rundt om huset.

Bevægelsessensoren er sat op i carporten.

De to udvendige vandhaner er monteret.

Et kik til stuen gennem de franske døre. Til venstre pakker med gulvbrædder.

Indvendigt er der kommet døre i huset. Gerigter og karme er endnu ikke færdigmalet.

Alle kontakter er ved at være på plads. (Kontaktrammer mangler)

Nå ja – ikke alle kontakter er helt på plads endnu. (røde pile ved bordkant)    Ca. midt i billedet ses en stikkontakt med USB udtag til opladning af f.eks. mobiltelefon, som er sidste nyt inden for stikkontakter.

380 V stik i redskabsrum får vi også.

 

Her ses bryggersvask med vandhane.

Og her er køkkenvasken med en vandhane til højre og en Quooker kogtvandshane til venstre. En køkkenkværn er sammenbygget med vaskeafløbet i skabet under vasken.

 

Toiletter og håndvask er sat op. En håndvask er desværre i restordre og kan først leveres sidst i juli. Også her mangler der malerfinish. Glasvægge ved brusenicher, samt skabe, hylder og andet til opbevaring i badeværelser, skal vi selv bestille og få sat op.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Det skrider godt fremad.

Skabe og vvs monteres

Bryggersbord. Til højre er der plads til vaskemaskine og tørretumbler.

Bryggers skabe. Teknik er i skabet til venstre for døren.

Køkkenelement. Her kommer der også induktions kogeplade og emhætte. Men der mangler en stikkontakt længst til højre. Og kontakterne ved døren er placeret for tæt på bordkanten.

Her ses det andet køkkenbord med håndvask. Længst til venstre er der lavet plads til opvaskemaskine.

Toiletcisterne i badeværelse. Vi valgte væghængt cisterne frem for en indbygget i muren af hensyn til fremtidig rearationer/udskiftning af dele i cisternen.

Her kommer der (forhåbentlig) en håndvask.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Skabe og vvs monteres

Huset den sidste dag i maj 2017.

Sådan ser huset ud nu, hvor mørtel siloen er fjernet.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Huset den sidste dag i maj 2017.

Så er der leveret skabselementer

Pakker fra Schmidt Køkken med skabe til køkken og bryggers kom ind i huset i dag. I løbet af nogle dage bliver de pakket ud op stillet op. Spændende.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Så er der leveret skabselementer

Troldtekt loft monteres

Så kom dagen hvor der blev opsat Troldtekt loftplader. Allerede efter at nogen af plader var monteret kunne vi høre forskel på akustikken i rummene. Almindelig samtale blev mere behagelig uden rumklang. Troldtekt plader er der flere holdninger til, som jeg tidligere har skrevet. Endnu engang – vi har ikke fortrudt.

Vi havde lidt diskussion med tømrerne og byggelederen om pladerne skal fuges langs væggene. Ifølge maleren og fabrikken skal der ikke fuges. HusCompagniet fuger som standard, siger byggelederen. Velsagtens fordi monteringen så kan gå hurtigere, og med mindre akkuratesse. En anden forklaring kan dog være at det endnu ikke er ret mange huse som får Troldtekt lofter, og det dermed heller ikke er rutine hos byggefirmaerne.  Men vi fik vores vilje; der bliver ikke fuget mellem plader og vægge.

 

 

 

 

I de fleste tilfælde monteres pladerne forbandt, dvs. forskudt. Vi fik anbefalet at få dem monteret ikke forskudt, af min niece Sara og hendes mand Claus, som har bygget nyt K2 hus ved Horsens, med Troldtekt plader.  Som det det fremgår af  billederne fulgte vi deres råd, trods lidt skepsis hos håndværkerne, som dog overgav sig, da de selv så resultatet.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Troldtekt loft monteres