De første måneder i det nye hus

Det er 5 måneder siden vi overtog huset, og julen nærmer sig. Tiden er fløjet af sted. Vi er  faldet godt til i huset. Følelsen, “nu kommer vi hjem” – når vi går ind af entrédøren, har for længst indfundet sig.

Det er meget tilfredsstillende at huset er kommet til at fungere som vi håbede, da vi for godt et år siden slog de første streger på papir, og lavede tegninger og planer. De forholdsvis få efterreparationer er lavet. Selv om de ikke var alvorlige, så fyldte det alligevel en del.

Jeg har fået lavet en træterrasse, og i samarbejde med vores nabo Erik, fik vi fjernet et gammelt rækværk. Og i november kom anlægsgartnerfirmaet TH. Skov Larsen for at plante bøgehæk, et par æbletræer, en sydbøg, og en del buske.

Vi mangler at få bygget et haveskur til haveredskaber mv., og så mangler vi at få fortovet renoveret, som det er gået hårdt ud over, i forbindelse med husbyggeriet. Begge dele sker først til foråret.

Her følger billeder fra sensommeren og efteråret 2017.

En ny græsplæne er på vej.

Her er vi først i august med en af de få solskinsdage vi havde. Sommeren og efteråret 2017 var ellers en af de mest regnfulde nogensinde.

Her ankommer en del af materialet til 30 m2 terrasse.

Terrassen bliver på 30 m2, heraf bliver ca. halvdelen overdækket.

En laser er en stor hjælp til at få remmen i watter.

Så er remmen på plads.

46 betonpiller med justerbar stolpesko skal graves ned for at understøtte strøerne. Vægt 37,5 kg./stk. Højde 60 cm.

 

 

Der graves og graves – og man sover godt om natten 🙂

 

Der rettes ind og til.

 

Nu kan man da se kontur af en kommende terrasse. Der mangler kun den sidste  betonpiller og hårdttræsstrø. Strøafstand 55 cm. Dimension 45 x 70 mm.

Hårdttræsstrøerne justeres i watter. Her kommer de justerbare stolpesko til deres ret.

Cumaru er FSC hårdttræ og kommer fra Brasilien, kaldes også brasiliansk teak. Træet er meget formstabil og har en flot, ensartet struktur uden knaster. Farvespillet kan variere fra rødbrun til gyldenbrun. Træet har et højt, naturligt olieindhold, og er dermed naturligt beskyttet mod råd og svamp, som gør det perfekt til terrasser på vore breddegrader. Man kan vælge at oliebehandle træet, eller lade træet være ubehandlet så det udvikler en grå/sølvgrå patina. Et spørgsmål om smag og behag

Snore og skrueskabelon og afstandskiler er nødvendige hjælpemidler for at skruerækker og brædder kommer til at stå snorlige. Fugeafstand ca. 6-7 mm.

 

Hårdttræ er hårdt at arbejde med. Der skal forbores alle steder, hvor der skal skruer i, ellers knækker skruerne. Der anvendes expandet rustfri skruer 5,5 x 70 mm. Over 1000 skruer i alt til hele terrassen. Her forbores der til skruer, og samtidigt bores huller til træpropper, der senere skal bankes i for at dække skruehullerne. Til sidst afslibes hele terrassen.

 

Brædderne monteres i fuld længde, dvs. der bliver ingen samlinger, hvilket giver et flot slutresultat. Dimension på brædderne er  488 x 145 x 21 mm.

 

Der monteres murpap over strøerne for at lede vand og fugt bort. For at undgå at ukrudt og lignende vokser op mellem brædderne, dækkes hele terrasseunderlaget af med fiberdug.

Ja – nok er Cumarutræet formstabilt, men det skal tages med forbehold. Stærke skruetvingere og god muskelkraft er nødvendigt for at få brædderne på plads.

 

Sidst bræt – og selvfølgeligt kom det hele til at gå op 🙂

Arbejdet er færdig – dog ikke helt. På grund af årstiden kan terrassen ikke “proppes” og afslibes, da temperatur og fugtighed er for ustabil. Det må vente til foråret. Men – vi skal jo heller ikke rigtigt bruge den før til den tid.

Alt har sin tid. I oktober blev det gamle udtjente rækværk fjernet ved fælles hjælp

 

Så er det af sted til genbrugspladsen.

I november fik vi plantet træer og buske. Her er det sommerfuglebuske der sættes i jorden.

Her ser vi Stjernetop og Blåskæg.

En prydkirsebær har fået plads ved rækværket.

Hækkeplanterne er klar til et nyt levested.

På grund af niveauforskel til nabogrunden, der ligger lidt lavere, fyldes nogle m3 jord på i skellet, hvor bøgehækken skal stå.

Arbejdet følges med interesse

Th. Skov Larsens mand svinger skovlen, mens vores nabo giver gode råd.

 

Arbejdet skrider godt frem i det fine efterårsvejr.

Barkflis omkring hækkeplanterne pynter og holder ukrudtet nede.

Så nåede vi alligevel i år at kunne nyde havens efterårsfarver.

 

Den store sten, der lå ved indkørselen til det gamle hus, har fået en ny plads.

I forgrunden tre Sommerfuglebuske. I baggrunden et Filippa og et Discovery æbletræ. Ved plankeværk og mur, helt tilbage i billedet, er der sat tre klatreroser.

Vinterens første sne den 10 december. Ligusterhækken er nu et år gammel. (se evt. mit indlæg fra 9.12.2016)

I sne står urt og busk

 

Tænk – at vi nåede alt det her på kun et år.

 

 

 

 

Vinteraftenstemning i Sanderum

 

 

Fra os til alle jer, der har fulgt os

Ønskes en rigtig glædelig jul 2017

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar