Loftisolering

I dag blev der blæst isoleringsgranulat ind på loftsrummet.

 

De to røde streger på billedet er ca. 600-700 mm høje, hvilket svare til tykkelsen på loftisoleringen. granulatet falder over tid lidt sammen. Men det er nu alligevel en anseelig isoleringstykkelse. De to første billeder er taget fra carportens loftrum, hvor kravet til isolering er langt lavere end i den beboede del af huset.

Her ser vi ind over loftet på den beboede del af huset. Man kan ikke se meget af spærene. Dybt nede i isoleringen ligger div. kabler og ventilationsrør. Hvordan man kan kommer til at servicere disse ting en skønne dag, skal man vist ikke tænke alt for meget over.

Gangbroen ligger ca. 65 cm over selve loftet. Der er omk. 30 cm. op til nærmeste spærsamling. Her er mere tale om en kravlebro end en gangbro.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Loftisolering

Havearbejde 3

 

 

Så blev græsfrøene sået. Og om ca. 14 dage er græsplænen forhåbentlig i god vækst. Nu håber vi bare at der kommer lidt regn.

Færdigt arbejde og tak for denne gang. Anlægsgartner Th. Skov Larsens kompetente medarbejdere har pakket sammen for at køre til andre opgaver. Firmaet kan klart anbefales.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Havearbejde 3

Havearbejde 2

 

 

Der fræses og harves så selv en landmand ville blive imponeret.

 

 

Resultatet er den fineste fynske havejord som man kan tænke sig.

 

Dagens arkæologiske fund. Ingen “guldhorn” eller “romerske mønter”, men der er dog fundet rester fra en tidligere bebyggelse på området, som kan dateres til at være ca. 50 – 60 år gammel 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Havearbejde 2

Havearbejde 1

Haven – eller det der skal blive til en have – grubbes godt igennem. Det er hårdt tiltrængt, jorden er blevet meget kompakt og sammenkørt.

 

 

 

Der køres mange læs god muldjord på.

 

 

 

Mange tons muldjord skal køres ind.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Havearbejde 1

Carport og Indkørsel

I dag blev der lagt fliser i carport og i en del af indkørslen.

 

Maskiner har heldigvis overtaget en del af de tunge løft. En 40 x 40 x 8 cm. flise vejer ca. 27 kg.

 

Nu kan vi snart køre bilen ind i carporten.

Pæne afslutninger omkring afløbsriste,  kloakdæksler og nedløbsrør.

 

 

 

Kabel TV og internet er nu også koblet til.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Carport og Indkørsel

Have og fliser rundt om huset

Nu hvor huset er ved at være færdig, skal der gøres noget ved udendørs arealet. Grunden er kørt helt sammen, og er næsten som beton flere steder. Også kaldet traktose. Der blevet ved byggeriets start fjernet en del muldjord,  og i stedet for lagt et tykt lag grus og sand rundt om huset, for at biler og håndværkere har kunnet færdes.

Den overskydende mængde sand og grus skal fjernes. Vi skal have anlagt fliser rundt om huset. Grunden skal grubbes godt igennem, og et godt lag muldjord skal køres ind og fordeles på grunden, så vi kan få anlagt have.

Det kan vi ikke selv klare. For os er det er lidt specielt. Vi har aldrig boet her, og kender ikke sol- og lysforholdene, ud over hvad vi har oplevet, når vi har opholdt os på grunden.  Og så har vi tilligemed ryddet grunden fuldstændigt for træer og buske, i et gammelt villakvarter med udvoksede haver.

Vi har derfor hyret anlægsgartnerfirmaet Th. Skov Larsen, Odense, til opgaven, og havearkitekt Janne Fuglsang har udarbejdet en forslag til hvordan arealet kan udnyttes og indrettes mest hensigtsmæssigt.

Forslaget kan ses her: skitse h p simonsens allé 21 (4)

I mandags, den 3. juli, gik de så i gang med arbejdet. De efterfølgende billeder taler for sig selv.

Som det fremgår af billederne begyndte de med at anlægge fliser rundt om huset. Størrelse 40 x 40 x 5 cm. I carport og indkørsel bliver det kørefliser på 40 x 40 x 8 cm. Til en mindre terrasse ud for døren til soveværelset bliver der lagt sort teglbelægning.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Have og fliser rundt om huset

Bump på vejen 2

I husker vel de tre stikkontakter der sad forkert. De er nu flyttet 🙂

De blå labels har byggelederen sat, da der er skrammer i skuffefronterne. De skal udskiftes af Schmidt Køkken.

men – men, det giver ekstra arbejde til maleren. Hele væggen skal have en tur mere – spartling, filtning, maling osv., surt, surt show  🙁

Her er væggen spartlet. Den grå pose, der hænger ned fra loftet gemmer et afgangsrør til den kommende emhætte, som nu forhåbentlig snart kan installeres sammen med de andre hvidevarer.

Her ser det rigtigt ud igen.

Husker I kontakten bag vandrører?

Den er også flyttet 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Bump på vejen 2

Glasvægge i brusernicher

Karsten med kollega fra VVS Centeret mødt kl. 7.30 i morges, og sidst på formiddagen var glasvægge og glasdøre på plads i de to brusernicher.

 

Her ses resultatet før og efter.

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Glasvægge i brusernicher

Alarmer skal der til i nutidens bolig.

 

I dag blev der installeret brandalarm i huset. Da vi har et vindue fra bryggers og ud mod carport, og en entrédør direkte ind fra carporten, er det nu et lovkrav, at der skal være brandalarm. Det er nok meget godt.

 

 

Vi har valgt at få installeret tyverialarm i huset.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Alarmer skal der til i nutidens bolig.

Forafleveringsmøde

I onsdags, den 28.06.2017, kl. 8.00 mødtes byggeleder Chr. Hansen, rådgivende ingeniør Anette Krog samt Margit og jeg i huset. Før vi gik i gang, blev vi enige om at ændre mødet til et forafleveringsmøde og ikke et overtagelsesmøde, fordi der fortsat er en hel del “løse ender.”

På et forafleveringsmøde gennemgår man huset for “fejl og mangler” som det hedder. Herefter har HusCompagniet 8 uger til at udbedre det, der skal laves.

I flg. rådgiv. ingeniør Anette Krog så er det typisk mindre ting, der giver anledning til bemærkninger, f.eks. malerarbejde. Altså ting der ikke forhindre en indflytning. Og selv om vi gerne vil i gang med at flytte ind, så vil vi egentlig helst blive boende i sommerhuset indtil alt er på plads, da det kun bliver tale om en kortere periode.

På mandag kommer elektrikeren for at flytte de stikkontakter, der er placeret forkert(omtalt i tidligere indlæg). Ved samme lejlighed bliver der også installeret alarmsystem i huset. Det vil medføre lidt reparation af en køkkenvæg, som maleren skal lave. Af praktiske grunde kommer hvidevarer først ind i huset, når disse ting er udført. Schmidt Køkken mangler også at montere nogle få ting, bl.a. et par skabssokler og spejle i badeværelser.

Vi har bestilt glasplader som vindueskarme, og de er ikke på plads endnu, da der er lidt problemer med tilpasning.

Fugefirmaet har heller ikke kunnet blive færdig, da det har vist sig at det ene væghængte  toilet er placeret lidt for høj, så der ikke kan fuges mellem cisterne og gulv.

Denne cisterne er placeret lidt for høj over gulvet.

Denne her sidder rigtigt.

Så må vi se hvordan Proline VVS får løst “det lille problem”.

Ud over de nævnte større ting som skal laves, blev flere småskrammer på køkkenskabe og skuffer noteret. Der bliver tale om udskiftning eller reparation.

Udvendigt på huset blev der nogle få steder konstateret defekte fuger mellem murstenene.

 

 

 

 

Et par steder skal en mursten skiftes (revnet da nedløbsrøret er monteret)

og en vinduesramme skal udskiftes pga. skrammer i alu overfladen.

Mureren bliver bedet om at gennemgå og reparere.

Her skal et rør forlænges. Det røde regnvandsrør skal slutte 10 cm. under øverste sokkelkant.

 

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Forafleveringsmøde