Der mures murstensfacade 1

 

I mandags (8. maj) kom murerne så rigtigt i gang med at mure facade.

Vi var en del i tvivl, dengang vi stod i HusCompagniets showroom og skulle vælge mellem de mange forskellige murstenstyper og fugefarver, der var at vælge imellem. Men nu kan vi se at vi valgte rigtigt. Sten og fuger passer godt til både vinduer og tag. (se evt. indlæg fra 15. nov. 2016)

I dag (10. maj) blev er den første facademur færdig. Der mangler kun sålbænke og pudsning af sokkel.

Her ses en dilatationsfuge (inden for den røde cirkel), som laves for at undgå utilsigtede revnedannelser, der kan skyldes klimabetingede bevægelser i murstensvæggene. Den lukkes med en silikonefuge. Hos HusCompagniet placeres fugen så den delvis skjules af nedløbsrøret fra tagrenden.

Bemærk her at murstensforbandten (det mønster, mursten lægges i, i en murværkskonstruktion) er gennemført gennem dilatationsfugen.   Perfekt 🙂

Ventilationsrist, der sikre at evt. fugt fra hulrumsisoleringen kan komme ud. Risten er sikret mod insekter med et net inderst i muren.

 

Vinduer og døre er skærmet af, mens der mures

Her er det i carporten det foregår. I ly for regnen.

Byggerådgiver Anette Krog fra 103 Rådgivende Ingeniører var i dag forbi huset for at kvalitets checke murerarbejdet. Rapporten kan læses her: 1_H P Simonsens alle 21 Odense_Murværk

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.